Blodtryk
Blodtrykket er det tryk, som udøves mod karvæggen i de store arterier (pulsårerne). Blodtrykket kan måles med et plastikrør i disse arterier, men måles sædvanligvis indirekte som det tryk, der skal til for at modvirket trykke inde fra arterien. Blodtrykket opgives som to værdier: det systoliske blodtryk, som er den højeste værdi når hjertet pumper blodet ud i kredsløbet og det diastoliske blodtryk, som er den laveste værdi når hjertet ikke pumper. Blodtrykkes måles i millimeter kviksølv (Hg) og noteres som det systoliske over det diastoliske tryk f.eks.120/80 mmHg.
Hos lægen måles blodtrykket i siddende stilling med blodtryksmanchetten om overarmen og med underarmen hvilende på et stabilt underlag. Blodtrykket varierer væsentligt i løbet af dagen – blandt andet afhængigt af den fysiske aktivitet – og har oftest en tydelig døgnrytme. Et tilfældigt målt blodtryk kan derfor variere betydeligt hos den enkelte person inden for samme dag og ved måling på forskellige dage. Målinger foretaget flere gange i løbet af døgnet kan fastlægge blodtrykket med en væsentlig større sikkerhed end nogle få målinger på hospitalet eller hos lægen.
Forhøjet blodtryk
I nogle tilfælde finder man et klart forhøjet blodtryk hos lægen, mens døgnblodtrykket er normalt – såkaldt “konsultations- eller kitteleffekt” (white-coat hypertension). I disse tilfælde er døgnblodtryks- eller hjemmeblodtryks-måling afgørende for at fastslå, om der er tale om reelt forhøjet blodtryk og for at følge blodtryksbehandlingen.
Døgnblodtryksmåling er væsentlig ved tilstande, som forstyrrer nerve-systemets normale kontrol af puls og blodtryk og her er det især vigtigt med natblodtrykket og blodtrykket målt i oprejst stilling.
